Vi handler med hjertet.

En miljørigtig tankegang skal give muligheder til alle.

Finderiet er en genbrugsbutik i Randers, der er drevet af et ønske om at skabe fleksible arbejdspladser, værne om miljøet og give borgerne en genbrugsbutik med spændende fund til fornuftige priser.

Fleksjobordningen er for mennesker med nedsat arbejdsevne. Virksomheden betaler for de timer, fleksjobberen arbejder, og kommunen supplerer så med et flekstilskud. Arbejdstiden kan variere fra 20 timer og helt ned til et par timer om ugen. Det er kommunen, der visiterer til fleksjob.

Skånejob er for mennesker på førtidspension. Her får de mulighed for at supplere pensionen og beholde tilknytning til arbejdsmarkedet.  Læs mere om fleks- og skånejob her. Du kan også kontakte dit lokale Jobcenter for at få mere information om dine muligheder.

Hvem står bag?

Finderiet ejes af den erhvervsdrivende socialøkonomiske fond Goggs Fonden Randers, hvis formål er at skabe flere arbejdspladser til borgere med nedsat arbejdsevne. Goggs er stiftet af den selvejende institution Randers Bo- og Erhvervstræning, Foreningen Jysk Børneforsorg / Fredehjem og transportvirksomheden Thortrans.

Genbrug
gavner miljøet.

 

I Danmark er vi Europamestre i affald. Faktisk smider hver eneste dansker næsten 800 kilo affald ud hvert år! Heldigvis bliver vi stadig bedre til at genanvende affaldet, men det er stadig alt for meget, der bliver forbrændt. I Finderiet vil gerne gøre en indsats for at flere af de ting, du smider væk, bliver genbrugt.

Det kan du hjælpe os med ved at aflevere de ting, du mener andre kan få glæde af, på Genbrugspladsen i Randers.

I januar 2017 indgik vi en aftale med Affaldskontoret i Randers Kommune om at videresælge de ting, som randrusianerne sender til genbrug. På den måde kan dit affald skabe glæde for andre, og de penge vi tjener, bliver brugt til at skabe rummelige arbejdspladser og til godgørende formål.

LOPPER.
ANTIK.
GENBRUG.
KRAM.

Og alt det derimellem